Sølvtonede heste og øjendefekter - om koblede gener i hesteavlen 2

Dette er 2. del af bloggen om koblede gener. Læs 1. del først.

Sølvtonegenet blev oprindelig beskrevet hos amerikanske shetlandsponyer. Dengang - i 1953 -fik mutationen gensymbolet S (Silver). Senere er gensymbolet Z blevet det almindeligt brugte. Hos racer, hvor anlægget er sjældent, optræder homozygoter endnu sjældnere, hvorved øjendefekten næppe bemærkes. Hos en amerikansk hesterace,Rocky Mountain Horse, har man avlet selektivt efter den eftertragtede farve, og har derved fået en stor founder effect efter én bestemt hingst, som havde både sølvtonefarven og arveanlægget for øjendefekten. Derfor blev man også tidligt opmærksom på, at der kunne være øjenproblemer forbundet med farven.

Hos den islandske hest har man avlet efter andre kriterier, såsom hårdførhed, nøjsomhed, hurtighed og gode gangarter, kombineret med et godt sind. Først i nyere tid er avl efter specifikke farver blevet mere almindeligt. Homozygoter for sølvtoneanlægget må antages at have været meget sjældne, og den på Island stadig gældende praksis med at slagte de føl, som viser tegn på svaghed, har formentlig været med til, at heste, som var blinde eller havde andre synsdefekter, ikke har fået lov at overleve. Der har ikke hidtil været rapporteret om arvelige øjendefekter hos islandske heste, men nu viser det sig, at defekten findes også i denne race.
Sølvtoneanlægget kan bæres skjult hos heste med rød basisfarve, dvs farverne rød, rødblak, palomino og lys rødblak, samt kombinationer af disse med broget.

Endvidere kan gråskimmelfarven camouflere sølvtonefarven. Gråskimler fødes mørke, men "gråner" og bliver efterhånden helt hvide i hårlaget; hud og øjne forbliver dog mørke. Også hos de meget lyse pseudoalbinor (BEC, Blue Eyed Cream) kan det være vanskeligt at se, om der er sølvtoneanlæg. En perlino (BEC med brun basisfarve) vil kunne opfattes som en cremello (BEC med rød basisfarve) hvis man og hale er hvide. Det arveanlæg, som i enkelt dosis giver palominofarven hos en rød hest, kan fænotypisk sammenlignes med sølvtoneanlægget, men er codominant. Hos homozygoten bliver kropsfarven gul, med hvid man og hale hvis basisfarven er rød, og med sort man og hale hvis basisfarven er brun. Hos den sorte hest bliver kropsfarven kun let bleget - ofte kaldet "sommersort", idet pelsen solbleges til rødlig.

Nogle heste med sort basisfarve bliver "gyldensorte" - en changerende, ofte metallisk farve, der kan sammenlignes med skindet på en røget sild.

Heste, som er homozygote for en arvelig egenskab, vil give arveanlægget videre til alle deres føl. Hvis føllet ikke arver det samme arveanlæg fra den anden af forældrene, bliver den heterozygot. Der er således ikke noget sagligt belæg for at forbyde avl efter homozygoter for øjenfefekten. Blot bør man sikre sig, at hesten kun parres med "sikre" farver. Det samme bør gøre sig gældende for heterozygoter. Selvom de kun giver arveanlægget videre til halvdelen af deres føl, vil der være 25% risiko for homozygoter, hvis de parres med en hest som bærer sølvtonealægget skjult. Sikre farver at krydse sølvtonede heste med er: sort, mørkbrun, brun, sortblak, brunblak, dun (buckskin), samt kombinationer af disse med broget.

Svenske forskere på landbrugsuniversitetet i Uppsala arbejder med at klarlægge forholdene. I samarbejde med amerikanske forskere har de allerede beskrevet øjendefekterne og koblingen til sølvtoneanlægget hos Rocky Mountain hesten. Ejere af heste med sølvtonefarve beroliges dog med, at hos heterozygoten vil der næppe optræde mærkbare synsdefekter. Ejere af heste, som er mulige homozygoter for sølvtoneanlægget er velkomne til at henvende sig, med henblik på en øjenundersøgelse. Det er ikke alle dyrlæger, som har det specialudstyr, og den specialviden, som er nødvendig. Undersøgelsen involverer, at hesten skal lyses ind i øjnene samt dryppes med et middel, som får pupillen til at udvide sig hos heste med normalt syn. Derved kan man få afklaret, om hesten har synsdefekter, som man bør tage højde for, når man rider og omgås den.

DNA-test kan oplyse, om hesten har anlæg for arvelige skavanker, i det omfang genet er fundet eller indkredset, og der er udviklet en test som kan sandsynliggøre dette. Det er efterhånden almindeligt, at seriøse hingsteholdere får deres avlshingste DNA-testet, hvis sundhedsskadelige gener er almindelige i racen.

Også den permanente skimmelfarve, som hos islandshesten kaldes farveveksler, er koblet til en arvelig defekt. Forskere har vist, at defekten, som medfører fosterdød hos homozygoten, ikke findes hos alle heste med farveveksleranlæg. Desværre er genet for permanent skimmel ikke fundet endnu, men kun indkredset. Test for permanent skimmel og eventuelt medfølgende letalfaktor tilbydes derfor kun for visse racer.

I den nyeste forskningsartikel (2011) konkluderes, at den mutation, som giver øjendefekterne, eksisterer hos den islandske hest, en race som kan føre sin oprindelse længere tilbage end Rocky Mountain hesten.

Artiklen fra 2011 kan ses her:
http://www.biomedcentral.com/1746-6148/7/21
En ældre, mere uddybende artikel fra 2008 kan ses her:
http://www.biomedcentral.com/1471-2156/9/88

Billedtekst :
Den toårige hingst Glampi frá Langárfossi í Borgarfirði er tobianobroget med splash, og desuden sølvtonet. På venstre forhov ses tydeligt en af de karakteristiske sorte "kiler", som ofte afslører sølvtonegenet hos føl og ungheste. Begge forældre er sølvtonede, dvs der er 25% sandsynlighed (eller risiko), for at Glampi kunne være homozygot for MCOA.