Forskerens bedste råd mod muk

Efteråret med våde mudrede folde varsler hudbetændelse - også kaldet muk- på benene hos hest. Mange hesteejere kan nikke genkendende til hesteben (især kodebøjninger) med sårskorper, hævelse og ømhed. For nogle heste har det ikke den store betydning, men for andre giver det store gener, og nogle heste bliver halte.

Årsagen til muk kan være mange. Det er overvejende lyse hudpartier, dvs. ben med sokker, der angribes. Typisk vil der være mindre rifter i huden, som angribes af bakterier fra jorden eller miljøet og hudbetændelsen begynder. Lidelsen kan dog også forårsages af mider og ringorm, ligesom leverlidelser kan føre til hudproblemer.

Der findes ikke meget videnskabelig dokumentation for valg af behandling. Det er vigtigt, at dyrlægen undersøger hesten inden behandling iværksættes med henblik på at fastlægge årsagen.

Jeg anbefaler generelt, at områderne vaskes i desinficerende sæbe, klorhexidin sæbe, og at alle skorperne fjernes. For de meget genstridige skorper kan det være nødvendigt at sætte området i blød, før skorperne kan fjernes. Herefter tørres området grundigt med et rent håndklæde, og området behandles efterfølgende med en salve, der skal ordineres af dyrlægen.

Nogle gange kan man med fordel bandagere området for at holde det tørt og rent, dog kan det være problematisk at bandagere helt nede i kodebøjningen. Jeg bliver tit spurgt, om det vil være godt at give hesten antibiotika enten ved indsprøjtninger eller indgift gennem munden, men jeg er af den opfattelse, at den lokale behandling, som hesteejeren selv kan udføre, hvor området vaskes, tørres, smøres og evt. bandageres er langt mere effektiv. Der er nemlig stor tvivl om, hvor godt antibiotika, der sprøjtes ind i hesten, kommer helt ud i det angrebne område. Der er dog meget svære tilfælde, hvor hesten bør behandles med antibiotika.

For tiden har jeg to dyrlægestuderende, som er i gang med deres afsluttende speciale inden de bliver færdige som dyrlæger. Formålet med dette projekt er at udvikle et skema til klassificering af muk, så dyrlægen får et bedre værktøj til dels at vurdere, hvor hårdt angrebet området er, dels at vurdere effekten af en iværksat behandling.

Derudover testes behandlingseffekten af en ny pasta, som er kommet på markedet sammenlignet med et traditionelt anvendt middel. Jeg vil gerne i denne sammenhæng rette stor tak til de hesteejere, som har indvilget i at lade deres heste deltage i projektet.

Og til jer, som måske har en hest, der er plaget af muk, så er der stadig mulighed for at deltage i projektet (dog kun et begrænset antal heste). Hvis I er interesseret, kan I henvende jer direkte til mine to specialestuderende. Om nogle måneder kender vi resultatet af undersøgelsen, og måske – hvem ved – kan vi anbefale ny behandlingsmetode til muk hos hest.

Kontaktoplysninger for deltagelse i projekt om behandling af muk:

Dyrlægestuderende Gitte Baunbæk tlf: 29643602, gfb@dsr.life.ku.dk eller Dyrlægestuderende Jennie Hed tlf: 26936629, jennie@dsr.life.ku.dk