03-05-2012 kl. 09:59:00
af
Sponsorat sikrer heste hegn på herberger langs hærvejen.
Ridning ad Jyllands gamle hovedfærdselsåre har i lang tid været udfordret af begrænsede muligheder for overnatning med sin hest undervejs. Ville man af sted var en følgebil ofte nødvendig for bl.a. at medbringe hegn så hestene kunne overnatte. Det har bestyrelsen for Herberger langs Hærvejen nu fundet en løsning på.
Med hjælp fra Tuborg-fondet og Dalhoff Consult er der skaffet penge til indkøb af transportable Smart Fence Hestefolde til hvert af de 12 herberger langs hærvejen. Hestefoldene fra Poda Hegn i Viborg måler 10 x 10 meter og kan stilles op på 10 minutter, og der er batteri med til strøm i hegnet.
De nye hegn indvies lørdag d. 12. maj på Nørrelide Pilgrimsherberg i Jelling, og i samme forbindelse er der mulighed for en guidet ridetur i Jelling Skov.
Se invitation til indvielse
Læs mere om ridning på hærvejen, herberger og hegn