30-04-2012 kl. 10:51:00
af
Anky’s OL-håb Salinero måtte i weekenden se sig slået af spansk PRE-hingst.
Mens alle danske dressurøjne i weekenden har været rettet mod den tyske by Hagen, red tre hollandske OL-kandidater international dressur på Cadre Noir i Saumur.
Anky van Grunsven havde sin 18-årige dobbelte olympiske mester, Salinero med i dens første konkurrence efter at Anky i sidste måned meddelte at hun ville satse på Salinero til OL i London.
Med kraftig blæst og regn var vejrforholdene i Saumur ikke på Salineros side, den sorte vallak er kendt for at have et iltert temperament, men forholdene er jo ens for alle, og den hollandske ekvipage blev nr. 2 i både Grand Prix og Grand Prix special efter den spanske rytter Juan Manuel Munoz Dias og PRE-hingsten Fuego de Cardenas.
Se resultater fra Saumur
Video af Fuego de Cardenas i Grand Prix special
Video af Salinero i Grand Prix Special